Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVII - XLVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
mer jeg nok tilbage engang. Men lad mig nu
fare, mor."
Vigdis slåp da hesten, og Ulvar red bort
XLVIII.
Vigdis Gunnarsdatter blev boende paa Berg
siden. Hun lod Ljot Gissursøn jorde udenfor den
kirke, som hun havde bygget, og hun levet i ti
aar efter ham. Hun sad alene og saa ingen folk;
men det sidste aar, da hun var syg, kom Ingebjørg
Illugesdatter til hende og var paa Berg, til hun
døde. Olav og Ingebjørg tog Vadin efter hende;
det havde hun bestemt, men de skulde gi godset
tilbage til Ulvar, naar han kom tilbage, eller til
dem, som maatte være hans rette arvinger.
Men der kom aldrig tidende om Ulvar Ljots
søn til Aasloarbygden, saa det er folks tro, at
siden han havde lovet sin mor at komme tilbage,
og ingen har spurgt mere til ham, saa har han
mistet livet etsteds ude i verden. Olav og Ingebjørg
beholdt da godset, og de har givet gaver baade
til den kirke, som blev bygget af sten paa Aabak
ken ved Frysja, efter trækapellet var brændt op,
og til "den stenkirke, som blev reist nordenfor
Storvandet. Den blev viet til den hellige Margreta,
og siden er dalen om dette vand blit kaldt Margreta
dalen. Ved den kirken ligger Vigdis Gunnars
datter begravet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
