Fra Helten klædt i Brynie blaae,
Til hver en Blomst Dit Øie saae,
Du bragte os et Billed’.
Din Tanke Intet gik forbi,
Hver Skizze selv Du gav Værdie,
I det Du den opstilled.
Emilies Kilde frisk og klar,
Fra Dig sin bedste Skjønhed har.

Bien drømmer om sin Kube ved hver Blomst bag Skovens Hang;
Honning Du til Danmark samled’ paa den grønne Digter-Vang;
Bakkehuset vil forglemmes, men ei hvad dit Hjerte sang.