Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ensomt Liv, af H. V. Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og jeg, som hang ved Livet og dets Lyst,
Som følte Hjertet utaalmodigt banke,
Jeg havde med en Verden i mit Bryst
Ei andet Selskab end min egen Tanke.
– Jeg gik i Stuen ensom op og ned,
For trangt – for snevert syntes mig var Buret!
Det var som tvende Magter om mig stred,
Som fik de Røst i Stormen og i Uhret. –
I Uhret? ja mit gamle Stueuhr,
Det vilde ogsaa snakke med i Laget.
Mens Vinden stemte op i Moll og Dur,
Hvor freidigt, taktfast led da Pendelslaget!
I Krogen stod det der saa gammeldags,
Det førte ei Beviis, det gav ei Grunde;
Men klar var Texten! – jeg forstod den strax –
Den var for syge Sjæle som for sunde.
Med muntert: Snik og Snak og Snik og Snak!
Det lød igjennem Pausens dybe Stilhed,
Og altid lige muntert: Snik og Snak –
Om Huset skjalv og Veiret steg i Vildhed.
– Og jeg og Uhret slog os paa Parti!
Vi gav ei tabt, vi protesterte trøstigt
Mod Vindens Hyl og Stormens Raseri –
Det lærte mig at tage Sagen lystigt!
Og hvergang nu, naar i det usle Døgn
Jeg aander tungt blandt Skyer af Egoister,
Og Luften selv mig synes kvalm af Løgn,
Og Tvivlens Dæmon mig til Mismod frister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
