- Project Runeberg -  Vintergrønt /
20

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare voxne Mænd og sad flere sammen, var det ikke frit,
at de følte sig rædde. Lars tog en Fyrstikbundt op af
Lommen og tændte Lys, idet han noget tørt sagde, at dette
var jo ikke Mere end hvad de vidste før, "Jo," sagde
Knud, idet han gik op og ned af Gulvet, "dette er mere
end jeg før vidste. Nu begynder jeg tro, at selv Jernbaner
kan kjøbes for dyrt." Det gav som et Sæt i de Andre,
og Knud sagde, at Sagen maatte tages op igjen, han
fremsatte derom Forslag. I den Ophidselse, som her har været,
sagde han, er ogsaa Jernbanens Nytte betydelig bleven
overvurderet; thi dersom Jernbanen ikke kommer til at
gaa gjennem Bygden, maa der lægges Station ved begge
dens Endepunkter; det var altid brydsommere at kjøre did,
end om man havde Stationen midt iblandt sig, det var
sandt; men saa forfærdeligt var det dog ikke, at man for
den Sags Skyld behøvede at krænke de Dødes Ro. – Knud
var af dem, som, naar der kom Fart i hans Tanker, fik
udmærkede Grunde til Forærings, han havde ikke et Minut
i Forvejen vidst, hvad han her sagde, men det slog Alle.
Lars følte Stillingens Fare, og tænkte, det var bedst at
være forsigtig, og gik derfor tilsyneladende ind paa Knuds
Forslag; thi saadanne Følelser ere altid værst i Begyndelsen,
tænkte han, man faar udsætte.

Men her havde han forregnet sig. Thi i bestandig
større og større Bølger gik Rædselen for at røre ved deres
Slægtningers Lig udover Bygden; hvad Ingen havde tænkt
paa, saalænge Sagen var almindelig, blev til et dybt
Spørsmaal, da den viste sig at røre dem selv. Kvinderne kom
især i Bevægelse, og ved Thingstuen var der sort af Folk,
den Dag Repræsentanterne skulde samles. Det var en varm
Sommerdag, Vinduerne bleve tagne ud, og der stod
ligesaa mange udenfor, som indenfor. Alle følte, at idag vilde
staa et stort Slag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 25 13:18:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free