Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Anklen. De gik ind i Frøken Hjelms Værelse, og her
blev en Torn opdaget og trukken ud.
"Hvor det dog er et nydeligt og hyggeligt Værelse!"
sagde Frøken Brandt og saae sig om. "Ja, naar man
boer saadan, kan man sagtens boe paa Landet Sommer og
Vinter. Ude hos os i Taarbæk, der blæser det ind ad
Vinduer, Døre, Vægge, Loft."
"Der maa være slemt i Hvirvelvind."
"Ja. – Ah! Ja, det kunde være ret morsomt, naar
Hvirvelvinden føg med saadanne Billetter – ikke fordi
man bryder sig om dem; men interessant maa det dog
være for et Øieblik."
"Aa, ja, maaskee."
"Ja, hvorledes troer De, en ung Pige vilde være
tilmode, naar der saadan kom fra Himlen en Seddel, hvori
En forpligtede sig til hende for Tid og Evighed?"
"Det er jo ikke godt at sige; men jeg troer ikke, at
Sagen er saa ganske usædvanlig. En Veninde af mig fik
engang en saadan Seddel blæst til sig, og hun forærede
mig den."
"Forærer man Saadanne Ting bort? Har De Sedlen?"
"Jeg vil see efter", sagde Frøken Hjelm, og vistnok
efter længere Søgen i Sybord, Skuffer og smaa Æsker, end
egenlig var nødvendigt, fandt hun den.
Frøken Brandt læste den og vogtede sig vel for at
sige, at den høilig syntes hende netop at kunne ligne den,
Assessoren havde omtalt.
"Og saadan en Seddel forærer man bort!" sagde hun
efter en Pause.
"Ja, vil De have den?" spurgte Frøken Hjelm
pludselig ligesom efter en rask fattet Beslutning.
Frøken Brandts første Bevægelse var at gribe hastig
til; men hun standsede sig selv næsten ligesaa hurtig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>