Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ind i en saadan Situation, ville maaskee sige, at de
kunde have baaret sig bedre ad. Men i alt Fald skal det
ikke kunne siges, at han fra nu af var upraktisk; thi inden
otte Dage efter Fru Knudsens Fødselsdag havde han ikke
blot erfaret, hvor Frøken Hjelm boede, men leiet sig ind i
en Kro nærved Gaarden og skaffet sig Adgang i Huset,
hvilket Sidste endda ikke var saa vanskeligt, efterdi Fru
Hjelm var en venlig og gjæstfri Dame, og efterdi hverken
hendes Datter eller Søsterdatter troede at burde indtage
hende imod ham.
Saaledes hengik fire eller fem Dage, der efter Baggers
Udseende at dømme vare ham meget behagelige – han
skrev til sine Colleger i Overretten, at man kun efter et
saa møisommeligt, for Helbreden saa ødelæggende Arbeide,
som hans Liv i flere Aar havde været, kunde sætte Pris
paa et Efteraar i Naturens Skjød – da modtog han en
Dag et Brev fra den Ubekjendte, af det Indhold:
"Vær heldigere end sidst paa Tirsdag Middag Kl. 2 hos
Fru Emmy Lund. Læg Mærke til Slaget 2."
"Mener hun det? Er hun virkelig coquette? Jeg
synes dog, jeg var ganske heldig endda", sagde Bagger
til sig selv og ventede paa Tirsdagen forholdsvis med Ro;
han indsaae i Grunden slet ikke, hvorfor han egenlig skulde
uleilige sig til Byen.
Saa tidlig Tirsdag Formiddag, som det var passende,
gik han over paa Gaarden og blev noget forundret over, at
der ikke saaes nogen Tilberedelse til en Byreise. Ingeborg
gik i sin sædvanlige Morgendragt og satte sig til at sye.
Han ventede til henimod Kl. 12, idet han beregnede, at to
Timer dog var det mindste, man maatte have til at klæde
sig om og kjøre til Byen. Den lange Viser truede med
at berøre den lille Viser ved Tallet 12, uden at Ingeborg
syntes at bemærke det. Hun kastede kun af og til et
ubemærket Blik paa ham; thi det var ikke undgaaet hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>