Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Ak Hans! vær ej saa mod i Hu,
Mig Greven aldrig saae endnu;
Det er jo kun ved Morgengry,
Som liden Fugl jeg kommer sky;
Jeg knapt faaer Vingen sammenlagt,
Saa gjenner du mig bort med Magt,
Og om han saae mig ringe Barn,
Hvad Fristelse var jeg for ham?
Saa byrdig Herre i sin Glands
Vil højere end vi, min Hans,
Ja, tidt i al din Angst og Ve,
Jeg har min Nød, for ej at lee."
"Du tie Inger! tie kvær,
Hvis du din Rolighed har kjær!
Jeg er hans Jæger, kjender grandt
Den Herre længst paa hver en Kant:
Han er med Adelskjold og Hjelm
En gammel ond letfærdig Skjelm;
Om han dig saae, som her du staaer,
Med Duggen i dit lyse Haar
Og Rødmen paa din friske Kind,
Du gik ham aldrig ud af Sind;
Han fandt fra nu til Evighed
Slig Rose ej i noget Bed!"
"Ak!" endte Hans med Smil og Suk,
"Du vedst ej selv, hvor du er smuk!"
"Et veed jeg," svared hun og loe,
"Saadanne brune Øjne to,
Hvori det varme Solskin boer,
Har ingen Greve her paa Jord!"
Saa drog hun ned hans Hoved blidt
Og kyssede dem ømt og tidt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
