Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På Jernvejen, af C. Rosenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret aldrig den slukker sin Stråle mild,
den lyser, hvor mindst du aned:
i laveste Tjæld, i Kampen vild -,
selv Flidens Smedje har tændt sin Ild
ved Gnisten, Prometheus raned.
Og, tykkes dig, Kunsten i travle Tid
hensygner og Sangen forstummer;
og hidses af Løgn og Vold til Strid
de svegne Folk, og fylder alt Splid
hvert Land med Blod og Kummer, –
Vær ej forsagt! Hvert Folk, som stred
for ædel Sag at vinde,
skal skue den Blomst, som muldedes ned,
sig vugge påny med Gammen og Fred
i Vårens Luftninger linde.
Fryd spirer i Sorg, – det er Verdens Løb, –
lad Blod og Tårer flyde!
Ej Frihed fanges for bedre Køb,
og Knop sidder skjult paa Kvist i Svøb,
når Stormene Løvet bryde.
Hvo veed - alt stammer måske på Skød
den gudvelsignede Tunge,
som, efter den svundne Kamp og Nød,
en højere Skønheds-Lovsang sød
for Fremtids Slægt skal sjunge."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
