- Project Runeberg -  Vintergrønt /
153

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Intet, hun med nogen skjellig Grund kunde bebreide sig,
men desuagtet saae hun ikke med Tilfredshed paa denne
korte Tid. Hun var bleven ført ind i Noget, hun
hemmelig ikke bifaldt og maaskee vilde have dadlet hos Andre,
Noget der vel i og for sig selv ikke var saa dadelværdigt,
men der hos hende truede med at virke forstyrrende. Idet
hun reiste sig, faldt hendes Øie i Speilet. Den smukke,
klædelige Haarpynt var hende nu næsten modbydelig. "Hvad
er Hensigten dermed? udbrød hun. Man vækker Meninger
hos Andre, der vise sig at staae paa løs Grund. Det har
jeg allerede erfaret. Og andre Uleiligheder kan vel ogsaa
flyde deraf." Hun kom til at tænke paa, at Annette, for
et Par Aftener siden, igjen og i hendes Nærværelse havde
moraliseret for sin Moder, og meent - maaskee med en
lille Allusion til Fru Holm - at Moderen ikke klædte sig
efter sin Alder, men gik med saa Meget, der kun passede
sig for unge Fruentimmer. "Maaskee jeg - tænkte Fru
Holm - ogsaa kan opleve, at mine Børn moralisere for
mig og af samme Grund. Nei, det Klogeste er nok, at
jeg tager hjem, og det heller idag end imorgen; før
kommer jeg ikke igjen i mine gamle Folder."

Fru Falck kom i det Samme ind til hende og spurgte,
om hun endnu ikke havde skiftet Mening. Chevalieren var,
efter hendes Mands Sigende, af en meget hæderlig
Characteer, hans Familie anseet og han selv i en udmærket
Stilling ; privat Formue havde han ogsaa. - Fru Holm svarede
hertil, at hendes Beslutning var nu fastere end igaar.
"Lad os ikke tale mere om den Sag, vedblev hun. Imorgen
vil jeg, med Tak for al Eders store Godhed og Artighed
mod os, forlade Byen, og saa haaber jeg, at dette daarlige
Indfald falder bort af sig selv."

"Vil du allerede reise hjem? Jeg troede, at du blev
hos os i det Mindste Maaneden ud."

"Det var ogsaa min første Hensigt. Men nu vil jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 25 13:18:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free