Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smålandspigen, af Chr. Richardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Skoven har jeg hjemme, i Skoven er jeg fød,
Skoven gav os Brænde og Skoven gav os Brød,
Skoven gav min Fader hans bjælkelagte Hus,
Som støtter sig til Klippen mod Stormenes Sus.
Den smålandske Vinter er langsommelig og hvid,
Men Granerne staae grønne den hele lange Tid:
I Strikkestuen falder der saamangt et Gammensord,
Og Dagene de glide som Havrebrød fra Snor.
Men har saa Fyrren faaet sit sidste Snevandsbad,
Og Maistangen loves med Birkens unge Blad,
Da hænger jeg Klokken om vor egen gule Ko,
Saa gaae vi ud i Skoven, vi er jo altid To.
Der sad jeg i Enerens duftende Skjul;
Jeg tralled omkap med den fleltende Fugl;
Jeg saae, hvordan Birkene gittred med Hvidt
Det blåsorte Dyb, til jeg slumrede blidt.
Og tidt jeg har sprunget med Bækken afsted
Og klavret ad Kløften til Kværnhjulet ned,
Og kjølet mod de fugtige Stene min Kind
Og lyttet mig døv og stirret mig blind.
Og Løvet er gulnet, og graanet Granens Skjæg,
Og Stormen har buldret mod den røde Bjælkevæg,
Og saadan er det gaaet, Aar ud, Aar ind,
Og eensomt har det været, men efter mit Sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
