Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægtninge fik af hele deres Arv var et smukt stort Segl
med deres Faders Vaaben paa. Baron Claes førte altsaa
et muntert Liv i Stockholm, han udgav sig for en rig
Godseier fra Skaane, friede til Fröken Cronhjelm og fik
hendes Ja. Da den gamle Greve udbad sig nærmere
Underretning om hans Forhold, fremviste han et ikke ganske
ægte Dokument fra sin ældre Halvbroder, hvori han
nævnedes som Medeier af alle dennes Besiddelser. Dermed var
Greven beroliget. Bryllupet blev feiret med stor Pragt.
Dagen efter fik Claes sin unge Baronesses Mødrenearv
udbetalt med 60,000 Rd. Sølvmønt og levede nu en Tidlang
i Herlighed og Glæde i Stockholm. Da han endelig gav
efter for sin Hustrues Bønner og vilde reise hjem til sine
mange Godser, blev han som det hed: portforbuden af
Kreditorerne og tvungen til at betale dem Alt, hvad de
havde tilgode. Dertil brugte han Resten af de 60,000 Rd.,
og saa drog Herskabet ned til Skaane. Da de kom til
Engelholm, forlangte Baronessen at reise videre, hun vilde
strax ud paa Godset, Claes kastede sig for hendes smaa
Fødder og gik til Bekjendelse, at han hverken havde Godser,
eller nogensomhelst anden Bolig at føre hende til, end det
lille Kvistværelse de boede paa her i Gjæstgivergaarden,
men det havde han rigtignok leiet for en Maaned, saa at
der da ikke var nogen Nød paafærde for det Første.
Værten havde hørt denne Fortælling med stigende
Opmærksomhed. Da Gjæstgivergaarden i Engelholm blev
nævnet, smilede han tilfreds, og afbrød Tjeneren med den
Bemærkning, at det netop var hos ham det unge Herskab
havde boet for femten Aar siden. Han kunde tydeligt
mindes dem. Baronessen var saa deilig, saa bleg af Sorg.
Hun sad næsten hele Dagen med Haanden under Kinden
og græd og saae ud af det lille Kvistvindue ned i Gaarden.
Baronen trøstede hende, og naar han var kjed af det gik
han op og ned ad Gulvet og fløitede. Faldt Tiden dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
