Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baron Claes Ankarstjerne efterlod sig som fortalt en
Datter, Maria Cornelia. Sexten Aar efter hans Død var
Barnet blevet en voxen Pige, frisk, henrivende deilig, den
unge Moders udtrykte Billede. Hun havde tilbragt hele
sin Tid paa Boarp, og var der bleven opdraget saa godt
som deres indskrænkede Kaar tillod. Sidste Efteraar sendte
Baronessens Fader Bud og Brev efter hende, at hun skulde
komme og besøge ham paa Flodstad. Maria Cornelia reiste
i September, tarvelig udstyret med Moderens omsyede
Klæder, Rester af fordums Herlighed, medens der endnu
var Tanke om Baronens Rigdomme og store Godser. Med
Brevposten gik det dengang omtrent som med Skydsvæsenet,
begge efterlod noget tilbage at ønske. Baronesse
Ankarstjerne havde længe ikke hørt Noget fra sit Barn, det var
om hende hun endelig indlod sig i Samtale med Tjeneren.
Han vidste Besked om Alt; hjemme hos den gamle Greve
forrettede han vexelvis Tjeneste som Skytte, Stafet, Gartner,
ligesom det meest gjordes nødigt. Han kjendte saa godt
den unge Baronesse, hun var saa venlig, saa nedladende
mod Alle, hele Huset forgudede hende, hun gik og sang
og tralallede den hele Dag, og spillede Kort med den
gamle Greve, og red til Vesteraasen naar det var godt
Veir. Tidt kom hun ogsaa ned i Borgestuen og saae til
Folkene; naar hun syntes at Huusholdersken, den gamle
Fru Martha fra Sandvigen, havde bredet for tyndt Smør
paa deres Brød, fik hun hende til at give dem det bedre.
Fru Martha meente, at tyndt Smør paa Brødet var godt
nok til dem; men Baronessen sagde: Lidt Ost eller en
lille Fisk til kan heller ikke skade, og saa gik det som
hun vilde. Den Fru Martha fra Sandvigen var ellers en
Jesabel, hvis Lige vist ikke fandtes i det hele Rige, altid
gik hun og raslede med sit Nøgleknippe og brummede saa
lang Dagen var, altid skulde der knibes og spares, hver
Skilling hun gav ud, vendte hun først to Gange i Haanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
