- Project Runeberg -  Vintergrønt /
236

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Jeg er næsten Ingenting," svarede han og smilede
sørgmodigt dertil. "Uden hende vil jeg blive endnu
mindre, for jeg vil gaae tilgrunde, - jo jeg vil, - men med
hende skal det blive til noget Godt og Stort, jeg skal
virke og naae et Maal, De skal faae det at see."

"Var det da ikke tidsnok at komme med denne
besynderlige Bøn, naar De havde naaet dette Maal?" spurgte
Baronessen.

"Hvorfor skal det vente, og hvorfor skal hun derude
gaae og sørge med mig? - De veed det ikke, men hun
holder af mig, som jeg af hende, naar De vredes paa mig
og nægter os Deres Samtykke, gaae vi Begge tilgrunde. -
Det kan jo ikke være fordi jeg er fattig, at mit Haab er
umuligt, siden Deres Broder siger, at De heller ikke er
rig; det kan heller ikke være min Slægt, thi den er saa
hæderlig som Deres."

"Virkelig?" spurgte Baronessen spottende.

"Min Moder var Deres Mands Søsterdatter."

"Hvad vil det sige?"

"Min Moder var en Frøken Boije, hun var ogsaa fattig,
mistede ved en ulykkelig Hændelse Alt hvad hun eiede og
maatte arbeide strengt for at skaffe mig en Stilling i
Verden."

"Frøken Boije!" gjentog Baronessen forbauset og sank
tilbage i dyb Taushed; dette Navn fremkaldte en
Hærskare af mørke Erindringer hos hende. Det var to
Frøkener Bojes Skyld, at hendes Gemal var kommen til
Stockholm, da han skulde hæve deres Arv, det var dem, han
istedetfor Capitalen sendte det store Familievaaben aftrykt
i et smukt rødt Laksegl.

"Frøken Boije," gjentog hun.

"De har vist ikke kjendt dem," sagde Ramel. "De
levede stille og uændsede i en Afkrog paa Landet, de
skjulte deres tilintetgjorte Haab og deres Armod og søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free