- Project Runeberg -  Vintergrønt /
239

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fru Martha taug, hendes Ansigt undergik i dette
Øieblik en sælsom Forandring, det røbede Spor af en heftig
Sjælekamp. "Jo, tøv lidt," sagde hun, "der er dog Noget
endnu at tale om." Hun gik hen og drog en gammel
udpolstret Lænestol frem paa Gulvet. "Sidst vi To taltes ved,
vilde I ikke byde mig en Stol at sidde paa, for det stred
imod øespecten. Jeg vil byde Eder en iaften."

"Hvad skal det sige?"

"Det er Eders Faders gamle Sovestol, stræk Haanden
ind under Betrækket og see hvad I finder."

Baronessen adlød. Hun fandt en fuldskreven Bog og
et sammenlagt Stykke Papir, hun aabnede det, udstødte et
Raab, et lydeligt jublende Glædesskrig. - Det var alle
Lars Luntas Beviser.

"See saa!" sagde Fru Martha med samme Ro og kolde
Udtryk som før: "Nu har vi ikke mere at tale om. Imorgen
reiser I eders Vei, jeg reiser min, kun dette stod endnu
tilbage: Jeg giver, Andre modtager. Saadan har det altid
været før."

Hun vilde gaae, men Baronessen stillede sig iveien for
Tiende. "Hr. Valter Ramel har været her igaar," sagde
hun. "Veed I det, Fru Martha?"

"Ja, og Eders Naade har jaget ham bort, som I jog
mig bort forleden. Jo, jeg veed det nok."

"Hr. Ramel har nævnet mig hvem han var, hvad han
ønskede, leilighedsviis kom han ogsaa til at tale Noget om
sin Moder."

"Det skulde han have ladet være med."

"Hvorfor det? han talte som det egnede sig en god og
kjærlig Søn, I kjender ham jo nok; Folk som han bære
Hjertet paa Læberne. Han betroede mig, at hun havde
kæmpet, lidt og savnet for hans Skyld, denne Moder."

"Det gjør vel enhver retskaffen Moder," svarede den
gamle Kone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free