- Project Runeberg -  Vintergrønt /
241

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og da han døde, havde jeg min Dreng. Det var for ham
jeg holdt det ud. Ja! jeg har siddet og solgt Fisk paa
Bergens Gader, ligesom I, Fru Baronesse, har maattet
arbeide i et Brænderi paa Boarp, det gjælder blot om at den
Sag duer noget, som man virker for. Men hvad er Eders
Mening med at tale til mig om alt dette?" spurgte hun
lidt efter.

"Jeg vil ikke at Fædrenes Misgjerning skal hjemsøges
paa Børnene," svarede Fru Ankarstjerne freidigt og smilende,
"derfor rækker jeg Eder min Haand, Fru Martha Ramel,
og derfor giver jeg mit Barn til din Søn, som bad om
hende."

"Det vil I?" stammede Huusholdersken.

"Ja, slet nu kun den anden Streg ud, som De skrev
forleden, der er intet mere at huske paa, den rige Arving
har jo været fattig siden."

"Den er slettet ud, Frue! for da I nylig talte om den
stakkels Frøken Boije, dryppede mine Taarer ned paa den.
Jeg seer den ikke mere."

Samme Aften sad Valter Ramel ved Maria Cornelias
Side inde i Salen. Hvad de To sagde, var ikke stort, det
var kun deres Smil og straalende Blikke, der talede. Fru
Martha stod ved Vinduet og saae hen paa dem. Nu var
hun atter den Gamle, tilsyneladende rolig, kold, Herre over
enhver Mine. Det var Baronessen, der afbrød en lang Tids
Taushed og sagde:

"Veed Du hvem det er, mit Barn, der har skabt din
Lykke, hvem Du kan takke for Alt? - Det er hende der,
som hele sit Liv har arbeidet sig træt for Andre, og dulgt
sit Navn og sin Stand, ligesom hun dulgte den Uret, hun
maatte lide."

"Lad de Døde hvile," sagde den gamle Kone blidt, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 7 00:14:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free