Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drøm, i sine stille Tanker at holde fast ved "Brudgommen
sin! Ola fra Gravseidet, den kjække Guten, som hverken
havde Skam eller Lyde!" Og Alting var da saa vel; thi
det Bedste var jo ivente! - Hun tog saa let paa Arbeidet,
den unge Tanke løftede mer end det Halve! - Og naar
Ugen var slut, kom Søndagen med Psalmesang og Hvile,
og udover Middagen droges Hviledagsarbeidet frem, et
gulnet Linstykke med mange kunstige Syninger paa, det
var "Brudgomsskjorten til ham Ola!"
Og da kom Naal og Traad paa Bordet. Syringen blev
sat paa Fingeren og Brillerne paa Næsen, og nynnende
tog hun fat paa de vanskelige Sting - lidt vanskeligere
nu end i de unge Dage, da Synet var den klare Veiviser
for en sikker Haand.... Og føg saa Sneen omkring Huset
og trængte sig ind gjennem den skrøbelige Vindueskarm,
saa gjorde det Ingenting, det smeltede strax; thi henne
paa Ildstedet knitrede og spragede det af Furukviste og
Eneløv, som et vidunderligt Fyrværkeri af Smaastjerner og
glimrende Neg, der kastedes ud til alle Sider, og der var
baade duftende og varmt i det trange Rum. Ja selv om
Stormen tog i med sine vældige Arme, som om den vilde
lette det gamle Hus fra Grunden og dandse med det ud
over Fjeldet paa sin stærke Haand - det gjorde heller
Ingenting! Det var en Spøg, den havde truet med saa
tidt og det blev aldrig til noget Mere; men livfuldt var
det alligevel, og det hørtes som mange Menneskers Røst
blandede sig ind i Braget .... "Ja lige til han Olas med,
for naar den Guten satte i, hørtes han over den værste
Fosse-Dur, som fandtes!"
Men naar da Pilt-Ola kom hinkende igjen op over
Fjeldet og hen mod Huset, forskræmt og nødlidende, som
en Skibbruden, da gik der en hurtig Smerte gjennem
hendes hele Væsen; thi i samme Stund brast det pralende
Forhæng og hun stod Ansigt til Ansigt med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
