Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guten ifra Gravseidet!" Og dermed var Landsen brudt
med den, som evigt seirer. Mild og føielig lod han sig
stelle til Ro af Kari, der fik ham ned igjen paa Leiet og
i samme Stund slumrede han stille ind, og Sjælen tog den
sidste Hvile paa sin Flugt udover Tidens Grændse.
Middag var allerede længst forbi, og endnu sov Ola.
Af og til gik en Trækning hen over hans Ansigt og
forraadte en Talen uden Ord, men for hver Gang løsnede
Noget af det gamle Menneske og forsvandt, og efter det
stod omsider Klarhed og Fred over det hele Aasyn.
Vrængbilledet var forsvunden og Støvet fik sin Ære tilbage.
Og lyttende i aandeløs Forventning sad Kari bøiet
hen over ham, det syntes næsten som om hun vilde fange
den flygtende Sjæl for at give den sit Hjertes sidste
kjærlige Farvel med paa Veien.
Da lukkede Ola øinene op og saa vist paa hende. Det
vilde Blink var forsvunden og Dæmringen af en evig
Dagglands lyste hende imøde.
"I Jesu Navn!" hviskede hun og saa med et inderligt,
kjærligt og spørgende Blik paa ham.
En liden Stræben for at bevæge Læberne, en Dreining
med Hovedet og en ubeskrivelig Samstemning i det
straalende Blik var hans Svar. Da sank han sammen, og Sjæl
og Legeme skiltes ad for dette Liv.
Dagen svandt hurtigt og enkelte blodrøde Strimer skjød
sig i Solnedgangen hen gjennem de tunge Skymasser. Af
og til gik et hult Vindstød over Fjeldet lig et truende
Varsel, og hvirvlede Sneen som en Søile op i Sky; men
brat som ved et Lune slap den sit mægtige Tag igjen og
en Ørken af Taushed og Gru bredte sig over de ensomme
Vidder.
Men midt i denne Ørken stelte Kari med den Døde,
nøieseende og travl, som om en hel Verdens Agtpaagivenhed
fulgte hendes Gjerning. "Det skulde ikke spørges, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
