Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for, at mit Livs bedste Erfaring ikke overgives til
Forglemmelse med mig selv.
For halvtredssindstyve Aar siden var jeg et sundt,
lykkeligt, ret smukt Pigebarn paa fjorten Aar; ja, hvem
skulde nu i den graa og rynkede Moerlille, der sidder og
kryber sammen i sit Shavl, gjenkjende den blomstrende,
gullokkede, skjelmske Pige, om hvilken Portraitet der paa
Væggen giver en saare heldig Forestilling. Saaledes saae
jeg ud, da jeg gik i mit femtende Aar, det vil sige i
mine allernådigste øieblikke, naar jeg ikke tænkte paa,
hvad jeg igrunden godt vidste, at jeg behagede og let
vandt Hjerterne. Jeg var vel seet overalt, og min muntre
Latter glædede mine Venner; dog Ingen mere end min
Velgjører, den Mand, i hvis Huus jeg var bleven optaget som
Datter uden anden Aarsag, end den, at min salig Fader
havde været hans Ven, og at jeg var fattig og forældreløs.
Min Pleiefader, hvis Døbenavn var Charles, havde en
indbringende Embedsstilling, og han var en rig Mands
Søn. Hans gamle Fader levede endnu, men Børnene
ventede engang at faae en stor Arv efter ham. Der syntes
da intet Overdrevent at være i, at mine Pleieforældre førte
et stort Huus, og jeg levede i en Overflod, der for mig
kom som en brat Overgang og havde noget Berusende ved
sig. Jeg tog mig det ikke nær, at min Pleiemoder, som
hed Katinka, ikke viste mig synderlig Godhed, og det var
vel ganske naturligt, at da hun selv havde Børn, var der
ingen Plads i hendes Hjerte til mig; men hvor
eftergivende end hendes Mand i andre Ting kunde være, saa
taalte han ikke, at jeg blev stedmoderligt behandlet.
Hvor jeg elskede ham og saae op til ham! Han var i
mine Øine det bedste og ædleste Menneske paa Jorden, og
jeg taalte ikke, at Nogen sagde et nedsættende Ord om
ham. Hvor stor var da ikke min Forbittrelse, da jeg en
Dag ganske uventet maatte høre grove Beskyldninger mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
