Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ellers - hvor havde han dog forandret sig!
Medens hans Svogre vare i Byen, og saa længe Arvesagen
stod paa, var han alvorlig, vranten og ordknap og tillige
høist nerveus. Enhver uventet stærk Lyd forskrækkede
ham, og han viste en Opfarenhed, hvortil jeg aldrig fer
havde bemærket noget Spor. Ak! nu formaaede jeg ikke
mere at glatte Rynkerne paa hans Pande; han undgik
saavidt muligt at være alene med mig og gjorde dog af og
til ufornedne Anstrengelser for at fornøie og behage mig.
I en større Kreds kunde han endnu blive oplivet og glimre
ved sin Smag, sine Kundskaber og sin sjeldne Gave til at
fortælle; men den gamle Ro, Blidhed og Elskværdighed
var veget for en feberagtig Ild. Jeg kom efterhaanden til
det Resultat, at min kjære, stakkels Velgjører ikke mere
havde en glad Time.
Og hvad var vel Aarsagen? Ja, den er vel allerede
Dig, kjære Læser, klar nok, thi Du har ikke kjendt Fader
Charles personligt, Du har i min korte Beretning kun faaet
en ufuldkommen Forestilling om hans ædle Personlighed,
endnu mindre skylder Du ham, som jeg, store Velgjerninger.
Altsaa forstaaer Du maaskee dog, at jeg kun langsomt og
modstræbende kom til Erkjendelse af den sørgelige Sandhed;
men efterhaanden som den dukkede op for mig med større
Klarhed, gjennemgik jeg Alt, hvad jeg havde oplevet lige
fra hiin skrækkelige Nat af, og mit Hjerte blev tungt ved
at see, at Alt viste hen til det samme Punkt, og at det
Hele samlede sig til et mørkt Billede af Brøde og Anger.
Hvad vilde Enden derpaa blive?
Havde han virkelig tilvendt sig en stor Part af det,
der burde været deelt mellem ham og hans Sødskende, saa
var han jo ikke bedre end en Tyv. Min ansete, agtede
Pleiefader, et Mønster paa en Gentleman - en Tyv! Nei,
det var umuligt! Mit Hjerte stødte denne afskyelige Tanke
bort; men saa viste der sig et Syn for min Erindring, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
