Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sat, ikke synderlig poleret, og han dandsede ikke. Jeg
vilde maaskee neppe bemærket ham i den Sværm af muntre,
unge Herrer, der oplivede vore selskabelige
Sammenkomster, hvis den hemmelige Sorg, jeg bar paa, Ikke havde
formørket mit Sind; men nu var det mig en usigelig
Velgjerning at tale med denne rolige, alvorlige Mand, og
naar vi talte med hinanden under fire øine, var han altid
hjertelig og deeltagende.
Vi talte da om det, som igrunden laae mig paa Sinde,
uagtet det var blevet tilbagetrængt ved alle mine
Omgangsvenners verdslige Sind – om Religionen. Han
fortsatte saaat sige min christelige Underviisning, som var
bleven afbrudt ved min Confirmation, og han gjorde det
paa en saa fordringsløs Maade og gik saa ganske ind i min
barnlige Tankegang, at det ikke blev til en Prædiken eller
Forelæsning, men til en høist fængslende Samtale. Dog
var han mig altfor overlegen i Kundskab, til at jeg ikke
ofte skulde have tiet for at høre paa ham, men han
sørgede altid for ved et eller andet Spørgsmaal at vække min
Eftertanke og paany at løse min Tunge.
Jeg veed godt, at vi Qvinder jevnlig blive beskyldte
for Svaghed og Sværmeri ligeoverfor Præster. Mændene
sige, at Præsterne forskrue Hovedet paa os, og at vi over
Sjælesørgerens Person glemme Vorherre. Denne
Beskyldning er destoværre undertiden sand. Jeg har selv seet
det, at Qvinder kunne give sig under et saadant aandeligt
Formynderskab og i en utilbørlig Grad opgive deres
Selvstændighed; det er da en Trøst at see, at Mænd er istand
til det Samme! men jeg misbilliger Sligt ganske, og jeg
veed som god Protestant, at ingen Præst, var han end en
Engel, kan tage det Ansvar, vi have hver især for
Vorherre, af vore Skuldre; men til Forsvar for mit eget Kjøn
vil jeg gjøre Eder, I Fædre, Brødre, Slægtninge, ja
Ægteherrer det Spørgsmaal, om det ikke fordetmeste er Eders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
