Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemt, da min Pleiefader pludselig blev syg, og derved
gik Reiseplanen overstyr; thi det blev en alvorlig Sygdom,
og jeg var nu ikke istand til at forlade ham. Gudskeelov,
da han først laae afmægtig paa Sygeleiet, blev han al Sky
for mig qvit. Den Muur, der havde reist sig mellem vore
Hjerter, faldt, og jeg blev igjen hans kjære Therese fra
de sunde, lykkelige Dage. Han kunde ikke undvære mig,
jeg pleiede ham trofast, og han var mig inderlig
taknemmelig. Min Pleiemoder røbede stor Lyst til at fjerne mig,
men da hun ikke kunde drive det igjennem, gik hendes
Magelighed af med Seiren, og hun overlod mig
Størsteparten af Sygepleiens Byrde.
Gid den Syge havde været ligesaa rolig i sit Hjerte,
som han nu var kjærlig og taknemmelig! men der var
ingen Sjælefred under Lidelserne, en indre Uro plagede
ham, og hans feberhede Blik hvilede ofte paa mig med et
saa ængsteligt spørgende Udtryk, at det skar mig i Hjertet;
saa tog han min Haand og trykkede den krampagtigt,
medens jeg tørrede Sveden af hans Pande. Mere, end een
Gang, var jeg nærved at spørge ham, om der var Noget,
der foruroligede ham og bede ham betroe det til mig,
men jeg kunde ikke overvinde mig dertil. Havde Lægerne
ikke paa det Strengeste anbefalet at undgaae Alt, der
kunde bringe Sindet i heftig Bevægelse; det kunde dræbe
ham, sagde de! men da jeg en Aften spurgte dem nøie ud
om hans Tilstand, og de paa mit bestemte Forlangende
kom frem med Sandheden, at hans Liv svævede i den
største Fare, og at Døden kunde komme hurtigere, end vi
ventede det, saa kunde jeg ikke længere udholde den
Spænding, jeg gik i.
Seent paa Aftenen, da Lidelserne toge af, og den Syge
nød en forholdsviis rolig Søvn, overlod jeg ham til
Vaagekonens Pleie, tog min Hat og min Kaabe paa og listede
mig ud af Huset. Jeg ilede gjennem Gaderne uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
