- Project Runeberg -  Vintergrønt /
362

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Therese! vidste de, hvad Du veed, saa vilde de engang
sige ved min Grav - der ligger en Kjeltring!"

"Naar Du angrer Din Synd", svarede jeg, idet jeg
saae ham kjærligt, men fast ind i øiet, "og beder Gud
tilgive Dig den for Jesu Christi dyrebare Blods Skyld, saa
vil Din Bøn blive hørt, og Du er selv retfærdiggjord"

"Jo vist!" svarede han bittert. "Nei, der skal mere
til, end at angre; det har jeg gjort hver Dag og hver
Time paa Dagen siden hiin forbandede Nat, da jeg lod
mig friste."

Han sagde ikke af hvem, men det vidste jeg kun
altfor godt.

"Det Vigtigste er at gjøre min Uret god igjen; det
vil falde sværere Therese!"

"Nei", svarede jeg bestemt," det Vigtigste er det ikke;
og hvis Du nu ikke mere formaaer det, om Du end aldrig
saa gjerne vilde, hvad saa?"

Jeg saae det paa hans Blik, at saaledes forholdt det
sig; han kunde ikke tilbagegive det uretfærdige Gods, thi
det var forbrugt.

"Jeg bryder mig ikke mere om at leve", sagde han
efter en Pause, "men jeg vil – o, jeg vilde saa gjerne
døe som en ærlig Mand!"

"Ærlig for Gud, kjære Fader", svarede jeg, "men ikke
for Menneskene!"

Han saae forundret og spørgende paa mig og syntes
at tænke over mine Ord, der vel Løde underligt i hans
Øren; men han kom dog bestandig tilbage til det Samme
– at gjøre sin Uret god igjen og døe som en ærlig Mand.

"Saa gjør det, kjære Fader", sagde jeg omsider, "eller
gjør idetmindste, hvad Du formaaer".

Men saa klagede han over, at han ikke kjendte noget
Menneske, til hvem han gad betroe sig, og at der Ingen
var, der kunde hjelpe ham dermed. Derpaa svarede jeg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free