Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Laurids Pedersen Skau - Riisbøgen, af C. Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saalænge i Danmark en Bonde bag sin Plov
End paa vor Eet og Ære skjønner,
Saalænge skal Mindet ei døe om Laurids Skau,
Om Kæmpen blandt Sønderjyllands Bønder.
Der er saa lyst i Skovens Hal,
Thi Taget ligger nede,
Den klare Dag ei længer skal
Om Vej til Gulvet lede.
De ranke Bøge, Vaarens Sol
Fik smykket ud til Gilde,
De kasted stolt den bløde Kjol,
Da Luren klang, den vilde.
De blotted Issen som til Fest,
Ej Frost og Snee dem skræmmer,
De strække mod den skarpe Blæst
De nøgne Kjæmpelemmer.
Ikkun den lave Riisbøg staaer
Med Løv paa alle Kviste,
Dens Brudedragt blev bruun og haard,
Dog vil den ej den miste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
