Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Baaten brændes. Seiren nær, men ikke naadd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
I Liverpools toldbod skulde Fogg sitte fængslet
et døgn. Næste dag skulde han som forbryder sendes
til London.
Letvint hadde viilet sætte like paa Fix, da Fogg
blev arresteret; men to politimænd hindret ham.
Aonda skjønte ikke det hele. Først da Letvint
fortalte hende alt sammen, tok hun til at graate, fordi
hun ingen hjælp kunde gjøre Fogg. Og Letvint graat
ogsaa som et barn; for hadde han sagt fra om det
Fix hadde fortalt ham, kunde han ha spart sin hus
bond dette. Det var hans skyld, mente han.
Baade han og Aonda gav sig fore i forstuen til
toldboden og vilde ikke der ifrå. Heller fryse der
end ha det varmt paa hotellet, naar Fogg skulde sitte
i fængsel.
Paa en træbænk sat Fogg. Det lot til at han
bak de tykke murer endnu trodde paa seier. Uret
hadde han lagt fremfor sig, og øinene fulgte viserens
gang. — I lommeboken stod:
~21 de desember, lørdag, Liverpool."
Efterpaa skrev han:
~Den ottiende dag kl. 1,55 eftermiddag."
Da toldbodens ur slog 3, merket han at hans
gik to minutter fortere. — Klokken gik til 4. Kunde
han bare komme med iltoget!
Et kvarter efter hørte han stemmer utenfor.
Døren gik op, fru Aonda, Letvint og Fix kom
farende ind. Fix pustet som en dampmaskine og kunde
næsten ikke faa sagt noget:
~Herr Fogg! — — De maa undskylde —
De maa ikke — — — De var saa svært lik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
