Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cruys bevarede hele sit Liv en levende Forkjærlighed
for sit norsk-danske Hjemland, og det var naturligt, at den
skandinaviske Sømandskolonni i St. Petersborg samlede sig
om ham. Hans Eftermand som Vicepræsident i
Admiralitetskollegiet og Equipagemester var den tidligere danske
Sølieutenant Peter Sievers, der ligeledes hævede sig op til de
betydeligste Stillinger og øvede en højst gavnlig Indflydelse paa
den russiske Flaades Udvikling, men ved Siden af disse to
Mænd stod en Række andre som Admiralerne Daniel Jakob
Wilster og Peter Bredal, Kommandør Thure Trane, Skeving,
Herzenberg og Peder Grib, «Tordenskjolds tapre
Vaabenfæll» o. m. fl.
Vitus Bering hørte i lang Tid til Cruys’ nærmeste
Omgivelser, og disse to og Admiral Sievers danne et hæderligt
skandinavisk Trekløver i den fremmede Marine. Bering
ansattes strax i den østersøiske Flaade, og i Ruslands
mangeaarige Kampe fandt hans Energi den Tumleplads, han tidligere
havde søgt paa Oceanet, og samtidig havde han den
Tilfredsstillelse at kæmpe mod sit eget Fædrelands Fjender.
Han var en modig og dygtig Skibschef, under hele Krigen
færdedes han snart i det asovske og sorte Hav, snart i de
østersøiske eller andre nordiske Farvande, og nogle af de
vanskeligste Førselsexpeditioner betroedes ham. Czaren satte
Pris paa ham, og da han — efter Ulykken ved Pruth 1711 —
tænkte paa ved en dristig Sejlads gjennem Bosporus at frelse
3 af Sortehavsflaadens bedste Skibe, betroede han Vitus
Bering, Peder Bredal og Simon Skop dette Hverv. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>