"Vitus Bering er fød i Horsens af borgelige Forældre, hans Fader var Jonas Svendsen, Borger og Kirkeværger sammesteds, og hans Moder Anna Peders Daatter Bering. Tidlig yttrede han en Lyst og Drift til at besee fremmede Lande, og forlod 1704 sit Fædreneland, kom omsider i Begyndelsen af den russiske Søekrig med de Svenske i den Finniske Søe til Rusland og tog Tieneste paa den russiske Flode. Her tiente han sig op til Capitain-Lieutenant indlod sig i Egteskab med Vice-Admiral Saunders Søster, og havde med hende 8 Børn, hvoraf de tre endnu var i Live, da han foretog sin sidste Reise. I Aaret 1725 udnævnede Keiser Peter den Store, som kiendte hans Fortienester, ham til Anfører for den vigtige expedition at undersøge den nordostlige Kants Grændser af Siberien og Kamtschatka, hvortil Keiseren self, kort for hans Død egenhændigen opsatte den dertil udfordrende Instrux. Efter hans lykkelige Tilbagekomst skrev han den 1ste May 1730 fra St Petersborg et Brev til sin Moster, Margaretha Bering i Horsens, paa den Tid Enke af Borgemester Cordtsen, hvori han beretter hende, adskillige Merkværdigheder om sine Reiser. Imidlerid vare hans Forældre døde 1719, og en liden Arvepart ham tilfalden, hvilken han tilligemed Renterne, førend han tiltraadde sin sidste Reise, ved et Gavebrev dateret St. Petersborg den 28 Martii 1733 legerede til fattige Huus-Arme i denne hans Fødelseby. Bed denne gode Handling viiste Bering, at han, uagtet hans lange Fraværelse, endnu tænkte som en Dansk Mand, der ikke havde forglemt sit Fædreneland."
L. M. Hallager’s Udförlige og trovärdige Efterretninger om . . . Vitus Berings og . . . Morten Spangbergs Sör-Reiser, Kiöbehavn, 1784, pp. xi—xii |