Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han benyttede Berings Kaart som Grundlag, da han ikke
havde noget andet, men han udelod Tschukotskoj Noss, og
paa den 66 Bredegrad indtegnede han Serdze Kamen, men
herfra lod han Landet bøje først imod Vest og derfra imod
Nord og Øst op til en stor afrundet Halvø paa 72—75° n. Br.,
som han kaldte Tschukotskoj Noss. Det er denne fingerede
Halvø, Pavlutzki gaar tværs over; selvfølgelig naar han
Stillehavskysten Nord for vort Beringsstræde, og det lykkes Müller
paa denne Maade at faa Serdze Kamen indlagt Nord for
dette. Efter Müllers Mening havde Bering altsaa ikke
omsejlet Asiens nordøstligste Hjørne og aldrig været ude af det
stille Hav. »Og om end Landet bag Serdze Kamen« —
siger han — »drejer imod Vest, saa danner denne Bøjning
dog kun en stor Bugt, thi derefter tager Kysten atter sin
forrige Retning imod Nord, indtil det egentlige Tschukotskoj
Noss som en stor Halvø viser sig paa en Polhøjde af 70 eller
flere Grader, og hvor man altsaa først med Grund kunde
have sagt, at der ingen Forbindelse fandt Sted mellem begge
Verdensdele, men hvem kunde vide alt dette paa Skibet?
Den egentlig rigtige Opfattelse af Tschuktscherlandets
Skikkelse og den efter dem opkaldte Landspids skylder man jo
mine i 1736 og 1737 i Jakutsk anstillede geografiske
Undersøgelser.« (S. 117—19.)
Blindet af Arkivstøvet i Jakùtsk stillede Müller saaledes
alt paa Hovedet. Tschukotskoj Noss, som Bering havde
omsejlet paa 64° 18′ n. Br. løftedes op over den 72de Bredegrad;
Berings nordligste Punkt, der laa langt ude i Havet, gjordes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>