- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
121

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spangbergs og Berings Rejser, søger han vedvarende at hævde
Guillaume’s og sine egne Urimeligheder i disse Landes
Kartografi. Det var tildels denne haardnakkede Fastholden af
Familiefordomme, der berøvede Spangberg hans velfortjente
Løn og førte Berings sidste Togt mod en sørgelig
Afslutning 125).

Da den anden kamtschadalske Expedition forlod Sct.
Petersborg, overgaves De l’Isle’s Kaart saavel til Bering som
til La Croyère; De l’Isle skrev dennes forøvrigt dygtigt
affattede Instrux, og han udvirkede, at Senatet paalagde Bering
og Tschirikóf at raadføre sig med La Croyère om Rejserouten
til Amerika, en meget fornuftig Bestemmelse under
Forudsætning af, at han havde været en indsigtsfuld og perfektibel
Geograf, men nu betød det kun, at de skulde rette sig efter
De l’Isle i Sct. Petersborg. I Skibsraadet d. 4de Maj 1741
fremdrog La Croyère strax det ovennævnte Kaart og henviste
Expeditionen til først at opsejle Gamalandet, der kun kunde
ligge nogle faa Etmaal i Sydøst og vilde give en god
Vejledning til at finde Amerika. Men La Croyère var kun
Talerør for Broderen, der i Memoiren havde bygget sit
Hovedræsonnement herpaa. Han siger i denne, at Amerika kan
opsejles fra Tschuktscherhalvøen, fra Kamtschatkaflodens
Munding, men lettest og sikrest fra Avatschabay imod Sydøst
til Gamalandets Nordkyst. For at støtte denne Antagelse
tilføjer han: »Det gjør mig ondt ikke at have truffet andre
Oplysninger om dette af Don Jean de Gama sete Land, end
hvad der herom findes nedlagt — — paa de sidste Kaart af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free