Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortæller Steller — »som ud af en Kanal, og med en saa
frygtelig Piben, Brølen og Duren, at vi hvert Øjeblik ventede
at miste Mast eller Ror, eller at selve Skibet skulde knuses
imellem Bølgerne. Søernes Anløb løde som Kanonskud, vi
saa’ Død og Undergang for os, og selv den gamle erfarne
Styrmand, Andreas Hesselberg, forsikrede, at han i 50 Aar
ikke havde set en lignende Søgang« 152). Ingen formaaede at
staa paa sin Post. Skibet drev der hen, hvor den fortørnede
Himmel vilde føre det; Halvdelen af Mandskabet var syg
og svag, den anden Halvdel »sund af Nødvendighed«, men
fortumlet og sansesløs under den store Fare. I mange Dage
blev der ikke kogt ombord, og de havde intet andet spiseligt
end noget forbrændt Skibsbrød, og selv dette var i Færd
med at slippe op. Der fandtes hverken Raad eller
Mandshjærte hos nogen, og deres Mod var lige saa »vaklende som
deres Tænder.« Officererne tænkte af og til paa at vende
tilbage til Amerika, men forandrede deres Beslutninger med
Vejret. I den første Uge af Oktober blev det meget koldt,
stærke Hagel- og Snebyger fore hen over Skibet og gjorde
Arbejdet ombord end mere utaaleligt. Den 6te slap
Skibsbrændevinen op, og, da den sydvestlige Storm vedblev at
rase, foreslog Waxel for Alvor at sejle tilbage til Amerika
og opsøge en Vinterhavn, da Skibet — paa Grund af de
mange syge — om nogle faa Dage maatte overgives
modstandsløst til Bølgerne.
Bering afviste dog denne Tanke og opfordrede derimod
Besætningen til at samle en kirkelig Offergave, der for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>