- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
160

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres nøgne Tristhed, men des større blev Overraskelsen, da
de saa’ sig indførte i et overvældende rigt, af Mennesket
uberørt Dyreliv. Kommandørøerne, som Gruppen nu kaldes,
bestaar af to større Øer og nogle faa Klippeholme. Den
østligste af hine er Kobberøen (Ostrof Mednij), en lang og smal
Ø (c. 7½ dansk Mil lang og ⅔ Mil bred), der fra Ende til
anden er opfyldt af stejle, spidse og skarpteggede Fjælde,
som fra begge Sider løbe tværs paa Øens Hovedretning,
SØ.—NV., og falde af mod Havet i bratte, ofte lodrette
Styrtninger med en smal, næppe 100 Alen bred Kystfod. I
en noget forstørret Maalestok gjælder det samme om
Beringsøen, der i Følge Steller er 23½ geogr. Mile lang og indtil
3¼ Mil bred. Den ligger omtrent 30 g. Mil fra Kamtschatka
mellem 54° 40′—55° 25′ n. Br. og 165° 40′—166° 40′
ø. L. Gr. Kun paa Vestsiden, indenfor Søløveøen og en
mindre Klippeø, findes en nogenlunde brugbar Havn, hvor
Russerne senere have anlagt Øens eneste Koloni, bestaaende
af nogle faa Alëuter, der dyrke Grøntsager og Kartofler, men
forøvrigt nære sig ved Pelsdyrjagt og Fiskeri. For Fangstens
Skyld have de udenfor Kolonien bygget nogle Jordhytter hist
og her paa Øens Kyster, der ellers ere ubeboede. De temmelig
høje Fjælde, der løbe tværs paa Øens Hovedretning fra NV.
til SØ., træde næsten overalt umiddelbart ud til Stranden, og
kun hist og her omkring Bækkene skyde halvrunde
Strandsletter sig 1 à 2000 Alen ind i Landet. I Berings Tid
fandtes paa disse Sletter et overvældende rigt Dyreliv, aldeles
uberørt af Menneskets Jagtlyst og Griskhed og udformet efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free