Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning 9
Overfor disse ulovlige indgrep i bøndernes personlige frihet og eien-
domsret kunde bønderne gaa den lovlige vei og bringe saken frem for
de i reformasjonstiden oprettede herredage. I disse hadde de ogsaa et
godt vern; ti her var lagmændene deres talsmænd. Men vi finder ogsaa
meget hyppig at de gjorde kort proces og tok sig selv tilrette. Denne tid
er derfor fuld av stadige oprør og drap paa embedsmænd, saa at Peder
Claussøn Friis ikke uten grund kunde fælde sin haarde dom over nord-
mændene, i hvilken det heter at .de have altid været et hart, modvilligt,
ulydigt, selvraadigt og overdaadigt, uroligt, oprørisk og blodgjerrigt folk,
som jeg ikke kan benegte, at de endnu er, synderlig paa mange steder
og orter, som de endnu holde deres gamle seder og skik ved magt, det
er tilfjelds langt op fra sjøkanten, der bor endnu ondt og vildt folk." Og
om telemarkingene siger han at ,de havde deris største lyst i gammel tid
5. BONDEØKS FRA 1648. A. M.
at dræbe bisper og prester, fogder og befalingsmænd. Jeg haver kjendt
en der var fød, hvis fader havde ihjelslaget 3 prester, og naar denne var
drukken, bad han Gud, at han ikke maatte dø før end han og finge slaget
saa mange prester ihjel." Om der end kan være endel overdrivelse i dette
skudsmaal, vet dog de historiske dokumenter at fortælle om mange saa-
danne tilfælde. Fogden Lasse Skjold paa Romerike blev saaledes dræpt i
1497, og det er betegnende for hele bondekampens karakter, at uagtet en
enkelt hadde utført drapet alene, lot dog bønderne bekjendtgjøre at det
maatte betragtes som en fælles gjerning av dem alle. Bønderne paa Rome-
rike utsendte efter gammel skik budstikken, som hadde form av en gren
der var brændt i den ene ende og kroket i den anden, for at antyde at
den som ikke fulgte med, hans gaard skulde bli brændt og han selv hængt.
Oprøret bredte sig videre paa Oplandene; men ved at forhandle med
bønderne, fik man dem dog tilsist til at dra hjem igjen.
Karakteristisk er særlig en begivenhet som forefaldt i Robygdelaget
1541. Her samledes en flok paa 15 mand, som drog til Nedenæs og slog
fogden ihjel. Derefter drog de til gaarden Egeland for at dræpe den der-
boende foged, som imidlertid ikke var hjemme. Han samlet folk og fik
fanget nogen av voldsmændene. De tilstod under forhøret at det hadde
været deres agt at slaa ihjel alle fogder og lensmænd og siden reise menig-
mand og gaa al verden over for at utrydde fogdene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
