Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Indledning
og forfinelse. Bondedyrkelsen hos os er dog adskillig ældre end det
rousseauske natursværmeri og har sit naturlige utgangspunkt i de hjem-
lige forhold. Allerede U. F. Gyldenløve priser i sterke ord de norske
bønders troskap og mandighet. For det 18. aarh.s forfattere var det odels-
retten som var den dype aarsak til hans store egenskaper. Ludvig Hol-
berg siger saaledes at odelsretten gir ham en ambisjon, som er nyttig
for landet i krigstider, og de har sin ære mere kjær end andre bønder,
hvorfor de i tapperhet intet folk i verden eftergir, og odelsbonden kalder
han en adelsmand en miniature. Den samme tanke uttrykker Pontoppidan
saaledes, at hver norsk bonde, særdeles en odelsmand, som kan udrede
sin skat, besidder sin gaard med samme frihed som herremanden sin,"
og i hans følelse av sin frihet for hoveri og al anden tvang til fremmed
tjeneste finder han aarsaken til de fortrin den norske bonde hadde frem-
for de fleste andre bønder, nemlig livlighet, ærekjærhet og selvfølelse.
Hvor sterkt man var grepet av beundring for de norske bønder, gir
følgende anekdote, som Henrik Wergeland gjengir under karakteristiken
av Fidsvoldsmanden Huvestad, et morsomt uttryk for. ,Et udmerket
eksemplar paa disse især i historie belæste norske fjeldbønder, som stundom
overrasker den reisende. Kunde ikke ,sættes” (som det heder) i Snorre
og besad derhos, i dybet af den elskværdigste beskedenhed under sin
telekufte, flere kundskaber i udenverdenens historie og geografi. Disse
fremtraadte engang saa overraskende under en discours, prinsen førte
i anledning af et af de sidste napoleonske feltslag, at denne udbrød:
»Hvilke bønder der dog er i Norge.”
Det 18. aarh.s bondedyrkelse hadde fortjenesten av at ha hævet
bonden i den almindelige bevissthet. Da derfor den nye stat skulde
grundlægges i 1814, var der almindelig enighet om at bygge det nye
samfund paa bondestanden og lægge magten i bøndernes hænder. Vist-
nok hadde bonden endnu ikke den politiske modenhet som var hoved-
betingelsen for en frugtbar deltagelse i det offentlige liv; det skyldtes
uten tvil tidens teoretiske retning og det optimistiske syn paa vort folks
fremtid som grundlovens givere var besjælet av, at man med engang
tok skridtet fuldt ut. Men at Fidsvolds-mændene herved hadde aapent
øie for vort folks eiendommeligheter, har den senere utvikling tilstræk-
kelig godtgjort.
Det unge Norges første repræsentant Henrik Weroeland blev det
nye bondedemokratis begeistrede talsmand. Hans livsgjerning virket som
en protest mot overkultur, og hans digtning blev en forherligelse av
naturlivet, og i bondens liv fandt han derfor sit ideal omsat til virke-
lighet. For ham blev bonden folkets marg og kraft, hvorav dets fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
