Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Bygningsskik
Men foruten disse aarsaker medvirket ogsaa den almindelige konser-
vative tilbøielighet hos bøndene til at de holdt husene oppe i det længste;
og dette hadde tildels ogsaa sin grund i overtroiske forestillinger. Om
»Jutulstuen" paa Uv heter det, at man ikke turde rive den ned, da Uvs-
hammeren i saa fald vilde styrte ned over den som gjorde det. Og til
enkelte gamle hus knyttet sig den tro, at gard-
voren vilde hevne sig, hvis man tok dem ned,
og derfor fik de bli staaende.
Den sedvanlige byggemaate i de gamle
bondehus er laftverket. Tømmerstokkene lig-
ger vandret, stok ovenpaa stok, og er sam-
menfældt i hjørnene (laft, nov), saaledes at
stokendene (novhovud) stikker noget frem.
For at opnaa en fuldkommen jevnhet i hver
stok trak man under bearbeidelsen en jern-
klave eller hank langs efter den og man sa
da, at den var hankehoggjen eller klave-
dregjen. De gamle hus er derfor sammen-
laftet med en omhyggelighet som nutildags
er ukjendt; og saa nøiagtig er ofte stokkene
sammenfældte, at man knapt kan stikke en
knivspids mellem dem. I middelalderen be-
nyttedes ofte tømmeret helt og rundt og
kaldtes da for magehoggje; i senere tid blev
det gjerne noget flathugget paa siderne. Imel-
lem stokkene blev det saa lagt mose, under-
tiden ogsaa rødt eller grønt vadmel, til tæt-
ning. Laftverket blev saaledes lunt og tæt og
anvendtes derfor i alle beboelsesrum. I rum
som ikke fordret nogen særlig lunhet, bruktes
en lettere byggemaate, som slukte mindre
24. KOLE MED RØKHAT. N.F. trævirke. Vægflatene var dannet av lodrette
planker (filer), som nede var indfalset i en
vandret syllsføk og oppe blev holdt sammen av en tilsvarende stok, aalad-
stokken eller stavlægja. For endene blev væggen støttet av lodrette stolper,
staver, hvorav denne byggemaate har faat navn av stavverk; tilene blev
saaledes klemt sammen i en ramme av stokker. Stavverket blev holdt
sammen uten nagler, og kun ved nøiagtig sammenfalsning. I ældre tid,
da man ikke kjendte sagbladet, som i enkelte bygder først kom i bruk i
19. aarh., blev tilene fremstilt saaledes at man boret huller tæt i tæt midt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
