Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. KALLHOVDE
fra Hardanger.
B.M.
Bygningsskik
tilslut dækket med græstorv. Dette maatte ogsaa paa-
lægges paa en egen maate, idet altid græssiden vendte
ned, mens jordsiden blev tilsaadd med græsfrø; herved
opnaadde man at faa et tæt, sammenfiltret lag. For der-
næst at hindre torvtaket fra at glide ut, fandtes det nede
ved takskjegget (upsen) et bord (forvol eller torvhald)
som blev fastholdt av trækroker (kroknav). I gavlene
blev det støttet av vindskier, der, som navnet sier, særlig
skulde hindre at vinden fik tak i det. Var et saadant torv-
tak ordentlig lagt, kunde det ofte holde en hel menneske-
alder. Det hadde desuten ogsaa den store fordel at det
baade gjorde huset lunt om vinteren og kjølig om som-
meren.
Med megen omtanke og omhyggelighet som var
utviklet gjennem aarhundreders erfaring, hadde vore
bønder saaledes skaffet sig et solid og godt hus, som var vel skikket
for de hjemlige naturforhold. Men efter gammel folketro gav dette like-
vel ikke tilstrækkelig beskyttelse; for man maatte ogsaa sikre huset mot
de onde vætter som færdedes ute, særlig nattens tider. Paa gavlene raket
derfor hus-brandene truende i veiret. Disse var dannet ved at vindskiene
blev forlænget, saa de krydset hinanden, og fik en avslutning som i ældre
tid hyppig har hat form av et gapende dyrehode. Et par saadanne er
28. KALLHOVDE
fra Hardanger.
B.M.
bevart paa teltskiene i Gokstadskibet (fig. 18), hvor hodets
art dog ikke kan bestemmes paa grund av den fanta-
stiske form. Ogsaa paa skibenes stavner fandtes lignende
brander; for det fortælles i sagaen om en mand at han
satte skibsbrandene paa sit hus, hvor man trodde at de
tilkjendegav omslag i véret. Skibsbrandene har vistnok,
som det synes at fremgaa av de gamle lover, hat til
hensigt at skræmme uveirsvættene. Det forbydes nemlig
i disse at ha hoder paa stavnene naar man styrte mot
land, da man derved kunde skræmme ogsaa de gode
landevætter. I sagaene nævnes skibsbrander i form av
drage-, okse- og bisonhoder samt menneskehoder (karls-
hovde) og skibene fik ofte sit navn av disse.
Paa bondehusene findes endnu gavlforsiringer som
tydelig er forvanskede rester av de gamle brander. Paa
Voss lot man saaledes vindskiene danne et kors for der-
ved at verne huset mot jolareiden. En form som fig. 19
gaar vistnok tilbake paa et dyrehode som det vi har set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
