Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 37
haanden blev nedtraadt, kom det til at ligge adskillig lavere end marken
utenfor, saa man maatte stige ned et par trin. Grundstokken i huset, syllen,
laa like paa torven uten nogen ’grundmur og var gjerne noget nedgravet.
For at hindre træk og kulde var det desuten langs væggene bygget faste
bænker, som var fyldt med muld eller sand (moldbænken).
Det ældste ildsted som vi støter paa i vore bondehus, dannes av
33. RAMLOFTSTUE FRA HJELTAR, SKJAAK, GUDBRANDSDALEN.
Nu flyttet til De Sandvigske Samlinger, Lillehammer.
en murt eller tømret forhøining midt paa gulvet. Den kaldes dels ørue
(gruva), som betyr en grop eller fordypning, som utgjorde det ældste ild-
sted, dels aare, som oprindelig ogsaa hadde samme betydning og er sam-
me ord som det latinske ara — et alter. Naar det var ild paa aaren samlet
al røken sig oppe under taket til et tæt lag, men naadde ikke nedenfor
biten og trak efterhaanden ut gjennem ljoren. For at skaffe tilstrækkelig
træk var det nødvendig at ha døren paa klem, og for at friske paa ilden
og samtidig beskytte den mot vindstøt utefra var der paa den siden av
aaren som vendte mot døren, reist en flat helle, blekksteinen (av blekkja
— vifte). Ofte fandtes det ogsaa paa væggen en liten trækglugg, vind-
auga, som senere, da lysaapningen blev flyttet ned paa væggen, avgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
