Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byepningsskik 43
formet redskap som antas at ha været en tranlampe. — Kjendskapet til
støpte lys fik man med den kristne gudstjeneste; men disse fik aldrig
nogen større anvendelse i hverdagslaget. Det vedblev altid at hvile noget
høitidelig over denne belysning, og de maatte derfor ikke undværes
paa bordet i julehelgen, da man maatte brænde lys natten rundt.
Saa mange ulemper ildhuset kunde synes at ha, har man dog holdt
39. STUE FRA TVEITEN I HITERDAL. Nu flyttet til Fylkesmuseet, Skien.
paa det med stor seighet i enkelte bygder. I Sætesdalen benyttes det
endnu som sommerhus, og det har den fordel at være luftig og kjølig;
men indtil omkring 1750 var det gaardens eneste varmehus. I Telemarken
bruktes det i slutningen av 18. aarh. paa samme maate som nu i Sætes-
dalen, men er senere gaat ganske av bruk. Hist og her rundt i bygdene
har det indtil det siste staat enkelte saadanne hus, som anvendtes til
kjøkken og sommerbolig.
Naar man i enkelte bygder har holdt saa længe fast ved aaren i
gaardens hovedbygning, uagtet man kjendte mere fuldkomne ildsteder,
har dette uten tvil sin væsentligste aarsak i de religiøse forestillinger
som har knyttet sig til den og har været saa nøie forbundet med huslivet.
For aaren var husets alter. I den tænktes gaardens skytsaand (aare-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
