Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik
snart bli kvalt av røken. Det første luftdrag som
stod igjennem stuen, gjorde at røken løftet sig op
i høide med biten. I en høide av 2—3 alen var
det mulig at opholde sig; røken generte ikke saa
ret meget, naar man blev litt vænnet til den. Der-
imot var det ofte bitterlig koldt og trækken sterk.
Naar man var færdig med kokningen raktes glørne
sammen, ljore og dør luktes, hvis de ikke alt var
lukket, og en mild varme fyldte rummet, hvor
luften i forveien var ren og frisk. Jeg mindes
endnu levende, hvilket velbehag man da følte. Var-
men holdt sig naturligvis længe paa grund av den
store stenmasse som var blit opvarmet. Røkstuene
var meget sunde og behagelig at bo i."
Efter sagaens overlevering indførte kong Olav
Kyrre først ovner i stuene. Nu vil vi kanske nødig
47
43. KUBBESTOL FRA
HALLINGDAL. N. F.
tænke os at denne pragtelskende fyrste, som optok saa mange europæiske
skikker ved hoflivet, kan ha bodd i en sotet røkstue. Om end dette med
datidens smaa fordringer til huslig komfort ikke er helt utænkelig — i
hans fars hus fandtes det efter sagaen kun aare — saa er det dog ikke
utelukket at hans ovn kan ha været av en noget anden art end de som
foran er skildret. Naar han saa sig om efter et bedre ildsted, er det grund
til at tro at han har valgt det av samtidens ildsteder som bød de største
fordeler; og det var uten tvil bilæggerovnen. Den gjorde det ikke alene
av med røkplagen i huset; men den hadde ogsaa det fortrin fremfor ka-
minen, at den underholdt en jevn og god varme;
og den kunde samtidig uten vanskelighet indsæt-
tes i vore træhus, mens man i middelalderen ikke
synes at ha anvendt kaminen utenfor stenbygnin-
ger. Spørsmaalet blir da om det ogsaa ellers
findes spor av at bilæggerovnen har været kjendt
hos os i middelalderen. I denne forbindelse kan
det nævnes at de ovnskakler fra middelalderen
som er fundet forutsætter bilæggerovner; for de
middelalderske kakelovner hadde baade ilæg og
røkledning i et siderum. Men det findes ogsaa en
litterær oplysning som synes at gjøre det utvilsomt
at bilæggerovnen har været kjendt. Naar det nem-
lig sies i en saga at den islandske biskop Audun lot
gjøre stenovn i tømmerstuen, saaledes som skik
44. KUBBESTOL
FRA TELEMARKEN. N. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
