Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningsskik 61
fra at spise hver for sig efterhaanden er gaat over til at samles til maal-
tidene om det fælles bord.
Rummet mellem lang-
bordet og gavlvæggen kaldes
endnu i enkelte bygder for
andveget og den faste bænk
for andvegesbænken. I mid-
delalderen var hæderspladsen,
høgsætet, midt paa bænken;
da man fik fast bord i stuen,
gik den over til at være for
enden av dette. Høgsætet ind-
tok en høi plass i bondens
tanker. Et gammelt sagn for-
tæller saaledes: »Da en av
vore fordums konger reiste i
Gudbrandsdalen og kom ind
til en bonde, anviste denne
ham høgsætet sigende: »Der
er husbonds sæte, som han
kun viker for landets far." Men
han satte sig selv ved kongens
side." — Høgsætet hadde og-
saa en utsmykning som svarte
til dets høie betydning. Væg-
gen bak det var hyppig pa-
nelt og hadde malerier i fyl-
dingene (fig. 58). Eller ogsaa
hang der et vævet billedteppe.
Paa høgsætesbænken laa der
desuten en pute, høgend (av
høg — bekvem) eller hyend
(hynde), med vævet træk.
I sagaene omtales hyp-
pig et særskilt drikkebord,
der undertiden bærer det græ-
ske navn trapiza. Paa denne
fremsattes det store kar hvor-
DU! VA
mm
HV VMLANAA U ML
ae
DNS
|
HK
VJ
Ve
vet VER
I K
Ni
fi
fi
NA
KAT
|
60. GAVLPRYDELSE PAA LYNGVE, LOM,
GUDBRANDSDALEN. Efter A. Arneberg.
av man øste øllet. I middelalderens slutning omtales flere ganger i in-
ventariefortegnelser kandestol og kandebænk. Kandestol nævnes ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
