Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Bygningsskik
I buret og i loftets nedre rum var opbevaringssted for matvarer; her
stod store korn- og melkar; i taket hang spekekjøt og skinke: paa
gulvet ruvet op 3—4 alen høie stabler med flatbrød — den gamle na-
sjonale kost, som allerede Peder Claussøn priser i høie toner.
Buen og loftets øvre rum var sovehus, helst i sommerhalvaaret, og
her fandtes derfor almindelig en eller flere faste senger. Om vinteren
laa husbondsfolket i ildhuset eller stuen, mens gaardens ungdom gjerne
hadde soveplass paa fjøslemmen (trævet), hvor det var bygget senger
som i et loft. I buen og loftet opbevartes ogsaa seng- og gangklær. I de
store kister som altid hadde sin plass her, gjemtes husmorens utstyr og
husbondens brudgomsklær. Her stod ogsaa en kiste for hver av barnene,
hvori den omsorgsfulde mor la ned stykke efter stykke av det oparbeidede
utstyr. Her var ogsaa de voksne døtres heimanfylgje utstilt naar det kom
fremmedfolk til gaards. Loftet og boden var ogsaa gjesteværelse, og det
var en særlig hædersbevisning at bli buden op i loftet. Det var ogsaa
gaardens brudekammer.
Loftet var gaardens høsieste bygning og kaldes ofte for »høgeloft*:;
hertil tok man derfor sin tilflugt i ufredstider. Enkelte loft som det paa
Rygnestad i Sætesdalen (fig. 63) er ogsaa tydelig bygget med forsvar
for øie. Det er intet andet end et borgtaarn av træ med svalgang rundt.
Forskjellige foranstaltninger tyder ogsaa paa at det er beregnet paa at
utholde en længere beleiring. I middelalderen var borger av træ (trevirki)
meget almindelig, og de omtales oftere i sagaene og i Kongsspeilet; og
loftet er tydelig middelalderens borgtaarn (vern). Det er saaledes beteg-
nende at samme bygning i en middelaldersk folkevise kaldes ,høgan
loft" og ,høgan vern”,
Loftsbygninger nævnes ikke i den ældste litteratur; men i folkevisene
er det de hyppigst omtalte hus paa gaarden, hvor kvindene gjerne hadde
sit tilhold. Det var jo ogsaa langt triveligere at sitte her med sit inde-
arbeide end i den halvmørke røkstue. Her sov ogsaa de unge piker og
mottok sine beilere paa de natlige besøk; dette gav ,jomfruburet” et
skjær av middelaldersk romantik.
En egte middelaldersk loftsbygning er den som har staat paa Rolstad
i Gudbrandsdalen (fig. 61). Lysaapninger og sølieformer har endnu
romansk karakter. Den skriver sig antagelig fra tiden omkring 1400. Paa
gaarden Heringstad i Gudbrandsdalen staar det endnu en stor sengebod,
hvis senromanske enkeltheter synes at angi opførelsestiden til middelal-
derens slutning (fig. 62).
I nær tilslutning til middelaldersk bygningsskik blev det i det 17.
aarh. opført en hel del loft i Sætesdalen. Næsten paa hver gaard findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
