Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningsskik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Bygningsskik
sigtes her til beboelsesrum, som det fremgaar av sagaens skildring av
deres indre anordning. At badstuene saaledes er gaat over til at bli be-
boelsesrum, er noget vi er vidne til ogsaa i andre land. Paa Island heter
beboelsesrummet den dag i dog badstova. Det samme har fundet sted
med det tyske Stube, det slaviske istuba, det svenske pørte og det finske
pirtti. Og dette er let forstaaelig; ti badstuen med sin stenovn, som kunde
underholde en jevn varme døgnet rundt, maatte i disse land med det
kolde klima snart bli et yndet tilflugtssted om vinteren, og hermed er
overgangen til beboelsesrum git. Badstuene er forlængst forsvundet i de
strøk av vort land hvor man gik over til ovnstue, nemlig kyststrækningen
fra Jæderen til Trondhjemsfjorden, mens de endnu er bevart i de bygder
som har holdt længst paa ildhuset. Naar overgangen fra badstue til
beboelsesrum har fundet sted i bygdene paa vestkysten, lar sig ikke
nøiere fastsætte; sandsynligvis er det, som sedvanlig med alle saa-
danne bevægelser, foregaat gjennem et tidsrum av flere aarhundreder.
Badstuskikken synes oprindelig at ha hørt hjemme i Øst-Europa,
hvor svedbadet endnu er befolkningens uundværligste nydelse. Herfra
har den da, antagelig med de store folkevandringer, utbredt sig vestover
og er i middelalderen blit gjængs over hele Furopa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
