Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Dragt
trange, saa den gamle dragt, der klædte de staute, kraftige sætbygginger
saa godt, allerede den gang var sin undergang nær.” Denne graa dragt
med den korte trøie som vi her finder omtalt som nymodens omkring
1830, danner saaledes utgangspunktet for den moderne mandsdragt. Ifølge
den almindelige dragtutvikling blev buksene fotside omkring 1850, og i
denne form finder vi dragten gjengit paa en tegning av Aug. Schneider
fra 1863, som den da blev baaret av ældre folk (fig. 78), og her møter vi
allerede de eiendommelige op-
slag og splitter nede paa buk-
sene. Av en samtidig tegning av
dragten som den bares av yngre
folk, fremgaar det imidlertid at
dens forskjellige eiendommelig-
heter ogsaa allerede var fuldt ut-
viklet (fig. 70). Mens det i den
gamle mandsdragt endnu findes
et rimelig forhold mellem over-
og nederdelen av dragten, har
paa den yngre dragt buksene
fuldstændig tat herredømmet. og
her møter vi da ogsaa den fir-
kantete klaf for første gang. Imid-
lertid har denne dragt sin store
mangel, idet den lar sidene næ-
sten ubeskyttet; for at bøte her-
paa er man nu i Øvre Sætesdalen
begyndt at bruke en sid strikket
80. DRAGTER FRA HALLINGDAL. uldtrøie med blaa og hvite møn-
stre og forøvrig utstyrt med de
samme opslag og broderier som vadmelstrøien; denne trøie synes nu at
skulle fortrænge den moderne luftige dragt.
En dragt som minder om de yngste Sætesdals- og Telemarks-dragter
og tydeligvis er paavirket av disse, er Hallingdals- og Numedals-dragten,
som har den korte trøie og den høie bukse fælles med de nævnte dragter;
de mangler dog de førstes maleriske præg, da de er ensfarvet mørke.
(fig. 80).
Hvorledes denne eiendommelige dragt i fjeldbygdene er opstaat, er
ikke ganske bragt paa det rene; den synes ikke at ha nogen direkte for-
bindelse med de europæiske moder fra denne tid. Det er imidlertid ikke
utelukket at den delvis har faat sin form under paavirkning av kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
