Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunst og haandverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og haandverk 129
128. BÆNKERYG FRA SOGNSKAR I SÆTESDAL. N. F.
fremstillingen. Det er forholdsvis sjelden at menneske- eller dyrefiguren
er fremstilt for dens egen skyld: den er som oftest behandlet ornamentalt,
og noget naturstudium er det saaledes ikke tale om. Det er derfor ikke den
rent kunstneriske side som her fanger vor opmerksomhet. Det som gir
figurfremstillingene sin største interesse, er de emner som de behandler,
og disse viser os hvad der har sysselsat vore bønders fantasi til de forskjel-
lige tider.
I middelalderen er det Sigurd Favnebanes historie som er det hyppigst
behandlede emne. Han var den ypperste helteskikkelse i de gamle sagn,
om hvem det heter at hans navn skal leve saa længe verden staar. Hans
bedrifter er i middelalderen feiret like meget i dikt og saga som i billed-
kunsten, og har levd videre i ny tid i folkevisen om Sigurd Svein. Paa
stavkirke- og stueportaler, paa middelalderske bænker og stoler, findes en
hel række fremstillinger hentet fra denne sagnkreds. Mest bekjendt er
Hyllestad-portalens behandling av sagnet, hvor figurer og ornamenter
smelter sammen til en ypperlig dekorativ virkning (fig. 125).
Et andet meget omtykt emne var Gunnars død i ormegaarden, som
oftere findes gjengit paa stavkirkeportaler (fig. 83, 125); mindet om hans
tragiske ende, da han slaar harpen for ormene, levet ogsaa videre i et
musikstykke ,Gunnarslaatten".
129. BÆNKERYG FRA SÆTESDAL. N.F.
9 — Kristofer Visted: Vor gamle bondekultur.
a > ee ak dele p
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
