Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frieri og bryllup 163
Herpaa svarer pikens far: Eg er deko takk
skuldig for dekans bod; men um det er mit barns
vilje, veit eg inkje." — Gjesterne bryter her gjerne
ut i en latter og sier: yMe tru nok belen ha so ein
meining um det.”
Belemændene slipper nu sjaastangen og rykker
længere frem paa gulvet og sier: y Me bjoda erlig-
heit og venleheit med den unge dandesvein N. N.:
inkje hava me høyrt gjete noko utøkje etter honom,
aa no hava me sagt vor meining fram. Aa etterdi
den erlige person hev jord sjølv, so er no vor begjer,
du vilja lata os veta kva heimangjæv di vil gjeva di
dotter."
Hertil svares: ,Det er eit gamalt ordsprok: Naar
ein tiggar faar foten inn, etter fattigmanns stjerno er
opkomen paa himle, vil han snart hava heile bolen
etter. So forstaar me de vilja og i kveld; maa daa
Gud gjeva einkvar til lukka, so han hyggje seg til!"
— Dette sidste er et meget behagelig svar for dem
som frir, og de utser sig nu i hast en plass og
sætter sig ved bordet paa forsætekrakkjen, hvor de å mera
blir sittende 4—5 timer, indtil de har en maatelig NF
rus paa, da de forføier sig til loftet hvor belapika findes, hilser hende
meget venlig og tiltaler hende med disse ord: No heve me fenge dine
gode forældres svar for den unge karen; er det naa din hug aa utav
hjarta du vil egta honom aa taka honom for din mann aa vera honom
lydige likeso Sara var Abraham lydig?” — Hvortil hun svarer: »Etterdi
Gud hev gjeve meg det i hug aa hjarta, so vil eg og etterkoma det."
— Hertil ønsker belemændene hende lykke: ,Gud forfremme dig" — og
med det samme forærer de hende som en fæstepenge 3—4 mark danske,
efter evne. Ogsaa frieren forærer hende en fæstensgave, nemlig et skrin,
hvori en sølvspecie, en net sydd skjorte, et par forgyldte spænder, et rødt
eller blaat livstykke av klæde. Ved disse gavers mottagelse skjænker
piken dem gjerne med fransk brandevin, hvorefter de gaar ned i stuen
igjen til forsamlingen og holder ved at drikke saa længe øllet varer, da
dette gilde undertiden holdes i to dage og nætter."
Efter bygdeopfatningen, der ansaa det ved forældrenes og de unges
haandslag beseglede fæstermaal for egteskapsstiftende akt, var der nu intet -
til hinder for at parret flyttet sammen, og dette er endnu skik i mange
bygder. Bryllup og kirkelig vielse fik komme naar det var mest beleilig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
