Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Frieri og bryllup
alle de tilstedeværende ofrer nu til presten, hver ca. I mk. Ved denne
leilighet bør presten drikke først hver mand til, og altsaa drikke alene
saa meget som alle de andre.
Denne dobbelte vielse, først ved trolovelsen (fæstermaalet) i hjem-
met og siden i kirken, skulde synes noksaa unødig, særlig da de ved
begge anledninger blev viet efter ganske det samme ritual. I 1790 blev
ogsaa den prestelige trolovelse avskaffet, og den kirkelige vielse blev nu
den eneste gyldige form for indgaaelse av egteskap.
Bryllupet holdtes almindelig ved St. Hans-tider; ti imellem aannene
hadde man best tid, og da var det lettest at skaffe hus og soveplass til
de mange mennesker som kom sammen; i ladene var det paa den tid
tomt, og forøvrig var det hus i hver busk.
8—14 dage før bryllupet utgik indbydelsen; denne gjaldt altid kun
den nærmeste slegt og ybølaget"; med at høre til dette fulgte dog ikke
at man var forpligtet til at motta indbydelsen; mottok man den, rakte
man haanden.
Indbydelsen skedde enten ved en bedemand, eller fæstemanden selv
maatte ride fæsting. Naar husfolket var kaldt utenfor i tunet, fremsa han
indbydelsesformularen. I Valdres lød denne saaledes:
Jeg har en venlig bøn og begjæring til dig, om du vil være saa
snild idag otte dage at komme til min verfars hus og sitte tilbords med
andre gode mænd og ta tiltakke med den del som Gud har forundt os;
ti saasandt Gud gir mig liv og helse, skal jeg paa lignende maate tjene
dig eller dine igjen.
Efterat man hadde mottat indbydelsen, fandt man frem matvarer,
særlig spekelaar, som blev læsset paa de medfølgende hester. Undertiden
indeholdt ogsaa selve indbydelsen en opfordring til at gi gaver, saaledes
følgende fra Nordmør: Vi skal hilse fra brud og brudgom at I skal være
velkomne til bryllups; — bogjen taa kua aa skinka taa sui, ljose aa skeia
(bogen av koen og skinken av soen, lyset og skeen).
I Gudbrandsdalen søkte man at gi dette en mindre støtende form
ved at gi indbydelsen en spøkefuld vending. Den tale som bedemanden
her fremsa paa hver gaard han kom ind, lød i sin helhet saaledes:
Goddag og tak for sist!
Jeg skal hilse dig fra far og mor til fæstingen og likesaa fra far og
mor til hans fæstepike, om de vilde være saa gode at, være dem behjæl-
pelige paa deres hæders- og glædesdag, som ogsaa er deres bryllupsdag,
som er idag otte dage til. Min begjæring er saaledes, at vi vilde gjerne
faa brudemænd og brudekone, leiesvend eller ogsaa dreng og brudepike.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
