Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frieri og bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Frieri og bryllup
mente hadde et godt øie til hinanden, som blev bragt op paa stabben.
Skikken kjendes endnu i fjeldbygdene og er tildels utartet til, at etpar
kraftige karer tar bryllupsgjæstene en for en i armer og ben og dukker
dem med bakdelen paa stabben. Denne træstabbe er tydeligvis nær be-
slegtet med den »hellige hvite sten" fra oldtiden og har utvilsomt den
samme betydning av frugtbarhetssymbol.
Med de tre store bryllupsdager var festens officielle del slut; derefter
opløstes bryllupet litt efter litt, idet de ældre begyndte at drage hjem.
Men ungdommen og de værste ranglere kunde holde ut i samfulde 8
dager eller saalænge øllet varte.
Om høsten efter bryllupet kunde man i enkelte bygder møte de
nygifte paa vandring fra gaard til gaard i bygden for at be om gaver
som hjælp til at sætte bo. De kaldtes busted-mand og busted-kone.
Man finder jevnlig i primstavoptegnelser at der anføres paa 28. ok-
tober: »Da gaar busted-manden ut med busted-sækken." Den ældste
oplysning herom sier: yBusted-mand eller busted-kone kaldes nygifte
egtefolk, som første vinter eller den anden efter deres bryllup begiver
sig paa bygden og i gaard fra gaard beder om busted eller boskap,
nemlig korn og hvad andet de kan faa. Og de faar som de har slegt
og venner til.” I andre beskrivelser skildres det hvorledes bustedfolkene
gaar ut med en hvit lærretssæk til at samle korn, en amber til egg og
med en lang pung til pengene som de maatte faa. Dette tillæg til skaal-
givningen synes oprindelig kun at kunne ha fundet sted hos brudefolk
som var saa fattige at de ikke hadde nogen utestaaende skaalgjæld, og
derfor har faat litet eller intet at sætte bo med. Dette tiggeri synes imid-
lertid i enkelte landsdeler at ha grepet om sig og være blit almindelig
skik; det fortælles endog at prestene benyttet sig av den, om de just ikke
selv gik omkring, men lot en anden gaa om og be busted for sig. Bu-
stedgangen blev tilslut saa besværlig at embedsmændene tok sig av den
og fik den stanset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
