Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabelighet og gilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Selskabelighet og gilder
næste”, heter det i Gulatingsloven, »at
vi har lovet den ølgerd som kaldes sam-
burdarøl, en mæle øl for bonden og en
anden for hans kone; mindst 3 bønder
skal foranstalte det, medmindre han bor
saa langt ute paa en ø eller saa høit til
fjelds, at han ikke kan forlægge ølger-
den til andre folk; da skal han brygge
likesaa meget øl som de alle 3."
En kristelig institusjon som var nær
beslegtet med disse festlag, var de saa-
kaldte gilder, og allerede navnet (av
gjalda — betale) tilsier at de har været
sammenskudslag. Sin kristne karakter
har de faat ute i Furopa, og sagaen
175. SEGL FOR ST. OLAVS-GILDET PAA E 4
ONARHEIM, SØNDHORDLAND. tillægger Olav Kyrre indførelsen av dem
Kronen og øksen er St. Olavs attributer.
hos os, idet den fortæller at , Olav lod
oprette Myklegildet i Nidaros og mange andre gilder i kjøpstædene,
men forhen fandtes hvirfingsdrykkjur (omgangs-drikkelag)." I denne op-
lysning er paapekt sammenhængen med de ældre hjemlige festlag, og
en nærmere granskning av de bevarte oildeskraaer vil vise os at ældre
bestemmelser og skikker uten videre er overført paa disse. Av saadanne
gildeskraaer er der bevart 3 stykker, alle fra landsbygden; den ene er
fra Onarheim paa Tysnæsøen, den anden er ogsaa fra det Bergenske,
men dens hjemsted kan ikke med sikkerhet fastsættes. Den tredje skriver
sig fra det Trondhjemske. Disse gilder hørte nemlig ikke bare hjemme
i byene, men var ogsaa meget utbredt paa bygdene, saaledes som endnu
mange stedsnavn angir, som Gildevolden, Gildeskaal, Gillesøy, Gildhus
o. fl. Gildene var viet til en helgen, som tok gildebrødrene i sit særlige
vern. Onarheimgildet var saaledes viet til St. Olav og førte derfor hans
faste attribut øksen, samt kongekronen i sit segl (fig. 175).
Gildene har ogsaa hat sine egne gildehus. Paa Søndre Villand i
Hol, Hallingdal stod det i gamle dager en bygning, som kaldtes Høge-
loftet, og som maa ha været et gammelt gildehus. Det bestod av tre
høgder, først en bod, hvor man gjemte alle drikkevarene, saa et rum
ovenpaa, hvor ungdommen danset, og endelig øverst en sal, hvor de
beste folk samlet sig og talte sammen. For huset tilhørte ikke nogen
enkelt mand, men hele almuen rundt om. — Det berømte loft paa Finne,
Voss, har muligens ogsaa været en saadan gildeskaale.
Bestemmelser om ølgerden indtar en stor plads ogsaa i gildeskraaene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
