Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabelighet og gilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selskabelighet og gilder 195
gangne, skal oplæses med requiem og de profundis, idet gildelysene
brænder," saa har vi ogsaa fra de siste aarhundreder oplysninger om
lignende skikker. I Hardanger visste tradisjonen endnu omkring 1820
at fortælle hvorledes det gik til i en saadan gildesammenkomst. » Ved
Kinserviks kirke i Hardanger, omkring 180 skridt vesten for kirken
mellem denne og fjorden sees endnu en stor grøft efter en kjelder, og
merker av at en stue har staat over den; den skal ha været kaldt gilde-
stuen. Nu fortælles det, at i denne forsamledes næsten hele Kinserviks
almue, mænd og kvinder, unge og gamle, én gang aarlig, som nok var
ved juletider, efterat de forut hadde bestemt tiden og tillaget det som
skulde fortæres av øl og mat. Naar de var forsamlet, satte de ældste
sig ved bordene og samtalte, som sedvanlig da var, om deres slegts-
beregnelser og fortællinger om forfædrene. De unge stod imidlertid
nede i stuen nærmere døren i største stilhet, uten at tale; men de hørte
med opmerksomhet paa de gamles samtale, for at lære slegtenes bereg-
nelse og lægge paa minde hvad som fortaltes om forfædrenes bedrifter.
Ungdommen viste dengang saadan ærbødighet mot de gamle, at naar
en olding tiltalte en ung eller blot gik ham forbi, saa maatte den unge
ta hatten av for ham. En blandt pikerne, den mest agtede, maatte staa
øverst indenfor bordet og holde et lys mellem hver finger i begge hæn-
der; og naar hun blev træt, da maatte to andre av de agtbareste piker
stille sig ved hendes side og understøtte hendes hænder. Denne lyspike-
post ansaaes saa hæderlig, at det av en saadans efterslegt blev oppevart
som et ærefuldt minde at N. N. av familien N. N. hadde været lyspike.
Man vet endnu om en kvinde i Kinserviks prestegjeld som saaledes har
været lyspike. Hun var søster av bonden Engel Simonsen Ringøen, var
født 1658 og døde 1738. Og ser man herav, ihvorvel ingen underretning
haves om, naar disse gilder ophørte, at den ommeldte gildestue har
staat ved magt og har været brukt endnu i slutningen av 17. og maaske
i begyndelsen av 18. aarh.," sier meddeleren, provst Hertzberg.
En levning av gildenes mindedrikking til Guds og helgenenes ære
holdt sig like ind i det 18. aarh., idet det ofte omtales at prestene hadde
vanskelig for at utrydde den skik at drikke Guds, den Helligaands eller
jomfru Marias skaal. I sin skildring av et bryllup i Nordland sier Peter Dass:
Den hellige Guds skaale de finge paa gang
og lovede hannem med frydefuld sang,
som landsens sedvane det holder.
De middelalderske gilder var ikke bare religiøse foreninger; de
hadde ogsaa en praktisk opgave, idet gildebrødrene var forpligtet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
