Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidsregning og primstaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Tidsregning og primstaven
3: Olavs liks opdagelse. Liten øks (21).
10.: Laurentius. Rist (22), hvorpaa han blev levende stekt.
15.: Marias himmelfart. Krone (23).
24.: Bartolomæus. En kniv eller kors med kniv, da han blev kors-
fæstet og levende flaadd.
20.: Johannes’ halshugning. Sverd, hvilket gav anledning til at dagen
kaldtes vergis-messe (25).
September.
1.: Egidius. Smaa halvkors (26).
8.: Marias fødsel. Kronet hode (27).
14.: Korsets ophøielse. Korsmesse om høsten. Stort kors (28).
20.: Mikael. Vegtskaal (30), hvormed erkeengelen veier de avdøde
sjæle. I yDraumkvædet" heter det saaledes:
Det var sankte Saale-Mikkjel,
han vog i skaalevigt;
so vog han alle synde-saalene
hen til Jesum Krist.
Oktober.
4.: Franciscus. Litet korsmerke (31).
T.: Birgitta. Bok eller tavle, som sigter til hendes forfattervirksomhet.
Alle de her nævnte tegn findes paa primstaver fra nyere tid; man
maa dog ikke vente at finde nogen enkelt stav hvor samtlige disse
findes avmerket; ti efter hvert som man fjernet sig fra den katolske
middelalder, gik helgenlegendene i glemme, og dermed ogsaa tradisjonen
om disse tegns oprindelige betydning efterhaanden tapt; de blev derfor
i stor utstrækning gjenstand for forvanskning. Hertil medvirket ogsaa
den omstændighet at tegnene blev indskaaret i træ og derfor fordret
den enklest mulige utførelse, og de forskjellige helgenattributter er derfor
hyppig erstattet med forskjellige kombinasjoner av rette linjer, som ikke
har nogen bestemt mening. Ved at samle alle de tegn der henviser til
de forskjellige dages helgennavn, saaledes som ovenfor er gjort, vil vi
imidlertid faa et godt indtryk av hvorledes de middelalderske messe-
dagsstaver har set ut.
Det er ganske interessant at følge hvorledes man har søkt at for-
klare sig disse tegns betydning i en tid da tradisjonen var gaat tapt. Og
tilbøieligheten er overalt gaat i retning av at forklare dem som hen-
tydning til de forskjellige aarstiders arbeide og gjøremaal, skjønt disse
nødvendigvis maatte veksle aar om andet efter natur- og vérforhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
