Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 243
om kvelden var tilstelt en stor peisild, stod samtlige husets beboere
rundt denne og drak ildens skaal. Husfaren tok derpaa en træskaal,
fyldte den med øl og brændevin, satte den saa midt i ilden med de ord:
Godt aar, varme!
Gid du ikke komme videre end jeg kan styre dig!"
Eldbjørgdagen har hat den eiendommelige skjæbne i middelalderen
at bli opfattet som en kirkelig helligdag, viet til en helgen St. Ildbjørg.
Herav findes spor i en anden skildring fra Valdres i 10. aarh. , Tyvende-
dag jul kaldtes ildbjørgkvelden. Da la man flere fang bjerkeved paa
skorstenen. Saasnart veden var utbrændt, karet man glørne frem paa
peishellen. En stor bolle fuld av sterkt, godt juleøl, som man hadde
gjemt til dette bruk, gik fra håand til haand. Idet man tok bollen i
haanden, reiste man sig op, bukket dypt for ilden og sa:
»E drikke St. Ildbjørgsminne te!"
Derpaa tok man lidt øl i en ske og skvættet bortpaa glohaugen og
bad, at yden røde hane ikke maatte gale over hans hus eller eiendom”
Naar alle hadde drukket, tok gamlekonen eller en anden en ske fuld av
øl, undertiden brændevin, satte den ind i ilden og lot den brænde op".
Ved enhver hellig handling blev det tat varsler, og saaledes ogsaa
ved denne. Efter en skildring fra Stavanger amt fra 1745 synes det, som
dette der var det eneste som da var igjen av den gamle eldbjørgskik.
»Den aften efter hellig tre kongers dag kalder bønderne ,Ølbørskveld",
og bruger endel samme aften endnu denne urgamle skik eller rettere
superstition: de sætter sig ned plat paa gulvet og tager et træstøb med
øl mellem deres fødder; samme træstøb eller bolle fatter de med tæn-
derne uten at bruge hænderne til hjælp og drikker den saaledes ud:
naar den er udtømt, slænger de den baglængs over hovedet; kommer
den da at staa ret, da mener de, at de lever det aar til ende; men hvis
den hvælver omkuld, tror de, at de samme aar er feige eller døde
samme skaal kalder de ølbørsskaal eller minne."
Det har i denne forbindelse sin interesse, at de gamle romere ogsaa
hadde en saadan ildbergingsfest, volcanalia, som blev feiret med et
offer til ilden.
At nytaarsforestillingene er nøie knyttet til julen faar vi ogsaa be-
kræftet derigjennem, at julen varslet for det kommende aar; man søkte
da oplysning om husets velfærd og om liv og død. For bonden var
spørsmaalet om det kommende aars grøde et livsspørsmaal. Et almin-
delig merke paa om det skulde bli et godt aar var det, hvis man jule-
dags morgen fandt et eller flere fulde korn paa stuegulvet under bordet,
W-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
