Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Fester og festskikker
I enkelte bygder var det skik paa lillegangdagen 1. mai at tænde
en fakkel og med den gaa rundt omkring markene for at skræmme det
onde væk, som vilde ødelægge aarsveksten.
Til store gangdagen knytter sig følgende sagn, som skal forklare
den faste som i middelalderen var knyttet til denne fest yDer siges at
der hafver været for hundrede oc nogle aar siden saa stor en tørk i
Norge, at jorden har sprunget sønder. Hvorover blev befalet en almin-
delig bededag paa den lste gangdag, og den saa strengelig med fasten,
at fæet blev mulbunden og barnet brøst fraholden i vuggen. Og førend
folket gik udi kirken var klart veir; før de udgik igjen, var det en svar
støvregn." Efter en anden beretning fra Telemarken var det et uhyre
snefald, som nødte folk til at gjøre bod. yDa kom sneen engang saa
stor, at den stod over maalestangen (d.e. 6 al. og 6" dyp), hvorudover
de mulebandt kreaturene, holdt barn fra bryst, gik til kirke, tog med sig
gaver til de fattige og holdt bønnedag, og paa den 8de dag faldt stangen."
St. Hans-dagen eller Jonsok, 24. juni er i den kirkelige kalender
viet døperen Johannes. Efter den julianske kalender var dagen sommer-
solhverv, og endnu feires den som midtsommerfest i folkelivet, skjønt
vi vet, at solhvervet falder et par dager før.
Næst efter julen har Jonsok været feiret som aarets største folke-
fest; og intet er naturligere under vore breddegradder, nu da solen
staar paa sit høieste og naturen utfolder sin høieste pragt. Likesom til
vintersolhvervet er der ogsaa til Jonsok knyttet den skik at brænde baal
samt forestillingene om at vandet da hadde en vidunderlig kraft. Og
disse skikker trær nu saa meget sterkere i forgrunden, som aarstiden
tillot et friluftsliv, som den nordiske vinter gjorde umulig. Jonsok blev
derfor i særlig forstand en baal- og kildefest.
I flere av de skikker som knytter sig til dagen skinner tydelig sol-
forestillingen igjennem. I Bergen har det været almindelig, at fattige
barn bandt markblomster omkring et tøndebaand, og hermed gik de
fra dør til dør og bad om men skilling i kransen". Denne krans er tyde-
ligvis intet andet end solhjulet, og som belønning fordi de bragte solen
i huset, fik de en skilling. I enkelte bygder i Bergens bispedømme var
det ogsaa skik, at man til Jonsok hængte op slike blomsterkranser paa
gavlvæggen i stuen.
Men det som først og fremst er karakteristisk for Jonsok er baalene
(brising). At brænde baal ved solhvervsfesténe er en ældgammel og
meget utbredt skik over hele vor verdensdel. Ilden og solen hører nøie
sammen i folketroen. Og man trodde herved at styrke og tilføre solen
kraft i dette kritiske øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
